DIGITAL FOLKEOPLYSNING

Public Access og Digital Folkeoplysning
– et debatoplæg om ikkekommerciel lokal-tv

”Dansk folkeoplysning skal give os
digitale skaberkompetencer og
gøre os til ansvarlige borgere”

Se Kanal Hovedstaden live og on-demand på www.kanalhovedstaden.dk

Indhold
1. Demokrati og borgernes adgang til TV mediet………………………………………………………………………..3
2. Ikkekommerciel lokal-tv er på borgernes side…………………………………………………………………………3
3. Public Access og ikkekommerciel lokal-tv……………………………………………………………………………….4
4. Medieudviklingen i Danmark………………………………………………………………………………………………..4
5. TV versus SoMe: …………………………………………………………………………………………………………………5
6. Synlighed og must carry ………………………………………………………………………………………………………5
7. Tiltag for bedre synlighed og tilgængelighed ………………………………………………………………………….6
8. Pilotprojekt Digital Folkeoplysning………………………………………………………………………………………..7
9. Forslag til ny medieaftale om ikkekommerciel lokal-tv …………………………………………………………….8

Sendesamvirket Hovedstaden
Reventlowsgade 14, 4. mf.
1651 København V
www.kanalhovedstaden.dk
Jørgen Christiansen, formand
Tlf. 2424 8387
Email: reipuert@mail.dk
Maj 2017

1. Demokrati og borgernes adgang til TV mediet
Demokrati og medindflydelse i forbindelse med tv mediet handler ikke alene om public
services tv, men lige så meget om public acces altså borgernes adgang til tv mediet i Danmark.
Det er klart i almenhedens interesse, at borgere og foreninger i et demokrati kan få deres
synspunkter formidlet på tv, og komme i dialog med andre medborgere og de ansvarlige
politikere på alle niveauer.
Tv mediet har stor troværdighed og er let tilgængeligt både via traditionel tv distribution – og
via internettet og mobil.
Ikkekommerciel lokal-tv er uden tekniske og kommercielle hindringer og hensyn, tilgængeligt
for alle i Danmark og er derfor en vigtigt demokratisk platform for dialog og information i
samfundet.

2. Ikkekommerciel lokal-tv er på borgernes side
Dialog og borgerinddragelse er fundamentet for et velfungerende demokratisk samfund,
derfor er borgernes frie demokratiske adgang til tv mediet fundamentalt.
Danmark har brug for mere tv fra og ikke kun til borgerne, der styrker sammenhængskraften i
samfundet.
I en medieudvikling med øget dominans af udenlandsk indhold i form af film og tv serier skabes
en fremmedgørelse og svækkelse af forholdet til lokal samfundet, hvorfor det er vigtigt at
fremme lokalt indhold og dialog.
Ikke-kommerciel lokal-tv
– kan med lokal forankring og inddragelse skabe nærhed og kontakt til lokal
samfundet, og øge interessen for borgernes aktiv deltage.
– kan give adgang til tv mediet for borgerne med fokus på medborgerskab.
– er borgernes eneste frie demokratiske adgang til tv mediet i Danmark.
Ovenstående er væsentlige argumenter for at støtte og forbedre vilkårene for ikkekommerciel
lokal-tv.
Behovet for at understøtte udviklingen af medierne til fremme af det demokratiske samfund
og sammenhængskraft bliver understreget i forhold til fremtidig mediepolitik i Public services
udvalgets rapport fra november 2016.

”DET MÅ DERFOR VÆRE EN MEDIEPOLITISK OPGAVE AT UDVIKLE REGULERINGSFORMER, DER UNDERSTØTTER OG FREMMER
MEDIEBRUG, DER INVITERER TIL DEN FORM FOR BREDERE SAMFUNDSMÆSSIG FORSTÅELSE, SOM FOLKESTYRET HVILER PÅ.”
”PÅ REGIONALT/LOKALT NIVEAU SKAL DER STILLES ET STYRKET PUBLIC SERVICE-INDHOLD TIL RÅDIGHED – HERUNDER EN
FORSTÆRKET REGIONAL NYHEDS- OG AKTUALITETSDÆKNING – SOM RENT FAKTISK ANVENDES AF BORGERNE, HVIS
RATIONALET BAG PUBLIC SERVICE OM AT UNDERSTØTTE BORGERNES HANDLEEVNE I DET DANSKE FOLKESTYRE OG STYRKE
DANSK KULTUR, SPROG OG SAMMENHÆNGSKRAFT SKAL OPRETHOLDES.”

Og i rapporten ”Lokal- og regionalmediernes indhold, rolle og betydning i lokalområdet 2017”
udarbejdet for Kulturministeriet:

”MANGE ÅRS INTERNATIONAL FORSKNING HAR UNDERSTREGET LOKALE NYHEDSMEDIERS AFGØRENDE BETYDNING FOR
LOKALSAMFUND. FORSKERE ANSER LOKALE NYHEDSMEDIER FOR AT VÆRE DEN VÆSENTLIGSTE KILDE TIL INFORMATIONER
OM AKTUELLE FORHOLD OG EN KRAFT, DER SKABER SAMMENHÆNG, LOKAL IDENTITET OG TILHØRSFORHOLD (NIELSEN,
2015A).”

”LOKALE MEDIER SKABER NETVÆRK OG LOKALBEFOLKNINGENS FØLELSE AF AT HØRE TIL, OG DE VEDLIGEHOLDER
FORBINDELSER OG REPRÆSENTATIONER (BAINES, 2012).”

3. Public Access og ikkekommerciel lokal-tv
Uddannelse af borgere til at beherske de elektroniske medierne er grundlæggende for at
udvikle dialogen i samfundet i dag. Dette gælder både når det handler om at den enkelte kan
komme til orde og når foreninger og interessegrupper skal kunne synliggøre deres eksistens,
formål og skabe dialog.
Ikkekommercielt lokalt tv har en unik rolle i Danmark som platform for Public Acces (borgernes
adgang) til tv mediet, hvilket skal understøttes igennem uddannelse af borgerne til at bruge
video / tv mediet.
Uddannelse i at bruge tv mediet har længe været og er fortsat en væsentlig aktivitet hos Kanal
Hovedstaden igennem ”Video Action Learning” kurser som giver folkelig adgang til levende
billeder og lyd.
”Video Action Learning” har til hensigt i samarbejde med stationerne på Kanal Hovedstaden, at
tilbyde undervisning i tv-produktion for et bredt udsnit af befolkningen.
Dette sker gennem konkrete produktioner, uddannelse og supervision, hvor deltagerne
introduceres til alle elementerne i en videoproduktion, der kan udsendes på ikkekommerciel
lokal-tv.
Det er vigtigt at understøttelse og uddannelse i produktion og navigation i den elektroniske
medieverden er tilgængelig for alle borgere og særlig når det gælder tilgang til det stadig
vigtigste massemedie, tv.

4. Medieudviklingen i Danmark
Medieudviklingen i de senere år er kendetegnet ved:
• Flow tv er forsat det stærkeste elektroniske medie, men on demand og sociale medier
har fået en hastig stigende betydning.
• De yngre seere fravælger traditionel tv-modtagelse (broadcast tv) til fordel for
streaming, live og on demand, men ser forsat flow tv, særligt dansk indhold, DR og TV2.
• Mobilen er den platform der ændrer sig med største hastighed, hvor streaming og tv
indhold er blevet en væsentlig del af brugen.
• De sociale medier, særligt Facebook, repræsentere en væsentlig del af medieforbruget,
men påvirker faktisk ikke i væsentligt grad forbruget af tv.
5
• For at få de yngre seer i tale er det en forudsætning at indhold / programmer er
tilgængelige som streaming på alle platforme.
• Seerne ønsker at få adgang til tv indhold på alle platforme både live og on demand.

”DANSKERNE SER STADIG 2 TIMER OG 38 MINUTTERS TV HVER DAG VIA ANTENNE, KABEL ELLER SATELLIT TV. FORBRUGET AF
TRADITIONELT TV ER FALDET MED CA. 11 MINUTTER I 2016 TIL FORDEL FOR STREAMING-TJENESTER OG MAN SER EN
BEGYNDENDE UDVIKLING VÆK FRA FLOW TV, HEN IMOD ON DEMAND (SÆRLIGT I DET UNGE SEGMENT).
MODTAGELSE AF TV-SIGNALER HAR OVER EN ÅRRÆKKE ÆNDRET SIG DRASTISKT I DE FLESTE HJEM.FRA AT KUNNE MODTAGE
SIGNALET ANALOGT PÅ EN STUE- ELLER TAGANTENNE, FRA SENDEMASTER I DANMARK ELLER NABOLANDE, TIL I DAG, HVOR
CA. 75 % AF HUSSTANDENE MODTAGER TV-KANALERNE VIA SATELLIT ELLER KABEL.
PARALLELT MED DENNE UDVIKLING ER ANTALLET AF TV-KANALER STEGET DRASTISK, HVORAF DE FLESTE KANALER SÆLGES I
ABONNEMENT PAKKER BLANDET MED PUBLIC SERVICE OG KOMMERCIELLE TV KANALER.
MEN LANGT DEN STØRSTE TV SENING I DANMARK ER FORSAT PÅ DR OG TV2 HOVEDKANALER.”
KILDE: DR MEDIEFORSKNING, ”MEDIEUDVIKLINGEN 2016”

5. TV versus SoMe:
Der er en udbredt forestilling, særligt i medierne, om at ingen længere ser traditionelt tv og det
nu er de sociale medier, der er dominerende og derfor de vigtigste.
Men tv er stadig det dominerende elektroniske massemedie i Danmark og derfor det vigtigste
medie i forhold til nyhedsformidling og den demokratiske dialog i samfundet.
De sociale medier kan per definition ikke erstatte det traditionelle tv som massemedie, da
kommunikationen på de sociale medier kun er blandt medlemmer af en defineret gruppe og
ikke tilgængelig for alle i samfundet.
På de sociale medier oplever brugerne, at kunne blive synlige i en diskussion, men problemet i
forhold til deltagelse i den demokratiske dialog i samfund, er at det kun er kommunikation i
lukkede grupper.
De sociale medier kan meget vel være en fælde i forhold til borgernes interesse for det
omkringliggende samfund, da fokus er indadvendt mod gruppens medlemmer, menings- og
interessefælder og ikke inddrager andre i samfundet. Der er mange forskere som deler denne
bekymring, men problemstillingen omkring sociale medier kontra massemedier fylder ikke
meget i den offentlige debat. Facebook med flere mangler redaktionel ansvarlighed og et værn
mod fake-news.

6. Synlighed og must carry
Der er flere grunde til at seertallene på Kanal Hovedstaden ikke er særlig høje i dag, hvor
nogen af de væsentligste årsager er manglende tilgængelighed og dårlige sendetider.
Kanal Hovedstaden har dårlig sendetider som følge af at man har indskrænket pladsen for
ikkekommerciel lokal-tv i sendenettet til kun en kanal og man oven i købet deler kanal med
Tegnsprogskanalen som optager bedste sendetid i primetime fra 17.00 til 21.00. Dette
medfører – da Tegnsprogskanalen stort set ikke har nogen seere – at ikkekommerciel lokal-tv

starter med ingen seere kl. 21.00. Det er meget uheldigt at ikkekommerciel lokal-tv på denne
måde får svært ved at nå et større publikum.
Herudover er Kanal Hovedstaden er blevet usynlig og ”gemt væk”, da kanalen har fået en dårlig
kanal placering på DTT nettet, hvilket gør det vanskeligt for seerne at finde kanalen.
Kanalen er også på kabel tv ”gemt væk” ved dårlig kanal placering og manglende
markedsføring. Tilgængeligheden på kabel tv er særligt kritisk da langt de fleste husstande i
Danmark ser tv via kabel tv.

Hvor finder man Kanal Hovedstaden ??
Kanal Hovedstaden kan på DTT nettet ses på Kanal 98 med en antenne, kun ca. 13 % ser
antenne-tv svarende til 325.000 husstande ud af 2.5 mio. tv husstande.
Hos YouSee kabel tv kan Kanal Hovedstaden ses på Kanal 96, men er ikke tilgængelig på mobil,
tablet og pc via YouSee abonnement. Ca. 1.2 mio. husstande har YouSee kabel tv.
Hos Stofa er Kanal Hovedstaden ikke med i kanaloversigten – ca. 450.000 husstande har Stofa
som tv leverandør.kaba
De resterende 525.000 husstande modtager tv enten via satellit – ca. 350.000, og / eller små
antenneforeninger eller via fiberselskaber. Kanal Hovedstaden kan ikke ses på satellit tv, da
Canal Digital og Viasat ikke har kanalen med i udbuddet. Ikkekommerciel lokal-tv bliver ikke
prioriteret af de store tv-kanal distributører, hvis der ikke stilles kulturpolitiske krav til dem, der
sikrer mangfoldigheden og ikke kun bundlinjen i deres regnskaber.

7. Tiltag for bedre synlighed og tilgængelighed
Ikkekommerciel lokal-tv passer ikke ind i tv-distributørernes koncept, da der ikke kan tjenes
penge på ikkekommerciel lokal-tv.
Derfor skal ikkekommerciel lokal-tv have sin egen kanal 24/7 og omfattes af ”must-carry”
reglerne så der sikres distribution og synlighed på kabel tv.
Borgerne i Danmark skal sikres forsat gratis adgang til ikkekommerciel lokal-tv via antenne tv
fra det digitale jordbaserede sendenet direkte til den enkelte husstand. Enkelt og uden
ekstraomkostninger, hvis husstanden har anskaffet det fornødne tekniske udstyr.
Hele det digitale sendenet skal reguleres af en uafhængig myndighed, der sikrer borgerne
adgang til ikkekommerciel lokal-tv til borgerne gennem æteren. Myndigheden skal også yde
borgerservice omkring tekniske spørgsmål, da der med stigende hastighed vil ske tekniske
ændringer på området.
Der skal skabes en kulturpolitisk tv-mediegrundpakke finansieret af licensmidler og skat, der
sikrer alle borgere adgang til demokratisk information og oplysning i et pluralistisk udbud,
nationalt, regionalt og lokalt.
Der skal udarbejdes en masterplan for det digitale sendenet MUX 1 til 8, der sikrer
ovenstående.
Masterplanen skal specifikt sikre DR, TV2 regionerne og ikkekommerciel lokal- tv
sendekapicitet til HDTV, UltraHD, 3D og andre fremtidige formater, samt adgang til internet tv
via HbbTV.

Note: HbbTV er en funktionalitet baseret på en åben standard software platform, som
findes i alle nyere Smart tv modtagere i dag, hvilket gør internet distribueret indhold
tilgængelig på tv uden mere omkostninger eller Gatekeeper (en broadcast og internet
hybrid teknologi).

8. Pilotprojekt Digital Folkeoplysning
Følgende pilotprojekt ønskes gennemført for at fremme udviklingen af ikkekommerciel lokal-tv
som borgerinddragende massemedie og undersøge mulighederne for tættere dialog og bedre
tilgængelighed ved brug af flere digitale medier.
Pilotprojektet ”Digital Folkeoplysning” har til formål at teste hvorledes Kanal Hovedstaden i
samarbejde med frivillige organisationer, folkebibliotekerne, oplysningsforbund og it-branchen
kan styrke befolkningens adgang til de digitale medier og styrke deres digitale kompetencer.
Befolkningen i hovedstadsområdet skal have øget Public Acces til Kanal Hovedstaden.
Dette skal ske gennem en styrkelse af befolkningens digitale dannelse og deres evner til at
skabe digitalt indhold og reflektere over det indhold de skaber og modtager.
Dette skal konkret gøres ved at der udvikles nogle Video Action Learning koncepter, hvor
”hands-on” pædagogik har høj prioritet.
Indholdet i oplysningsaktiviteterne har fokus på alle faser i videoproduktionsprocessen, nye
digitale produktionsformer og samspillet med de sociale medier.
Bedste it-viden omkring digitalproduktion af levende billeder og lyd inddrages og
oplysningsaktiviteterne udbydes til de frivillige organisationer i samarbejde med
folkebibliotekerne.

Pilotprojektet skal primært afklare følgende spørgsmål:
• Kan frivillige organisationer og deres medlemmer fungere som indholdsleverandører af
superlokalt indhold?
• Er det muligt for medlemmer at levere videoindhold, fremstillet med smartphones,
tablets og andet optageudstyr, som almindelige mennesker har anskaffet?
• Hvordan kan vi bedst udnytte kost-effektive videoproduktions og distributionsmetoder?
• Er det muligt at lave seværdigt video/tv uden at være afhængig af et større
produktions-setup
• Hvorledes fungerer Public Access TV ved forskellige distributionsformer fra traditionel
flow-tv i det digitale sendenet til live streaming og on-demand sening og i samspil med
sociale medier
• Hvorledes fungerer et ”Rød Knap” / HbbTV-programbibliotek i samspil med flow-tv i det
digitale sendenet (se note)
• Hvorledes anvendes de sociale medier og andre muligheder interaktivt i forbindelse
med produktion af levende billeder og lyd.
• Kan der i højere grad udvikles formater, der inddrager befolkningen i den demokratiske
proces?
Der afsættes 5 mio. kroner årligt til pilotprojektet i perioden 2019 til 2022.

Note: ”Rød knap” / HbbTV giver adgang til internet tv via almindeligt Smart TV.
”Rød knap” tv kan give adgangen til ikkekommerciel lokal-tv programmer som On
Demand uafhængigt af sendetider på almindelig Smart tv via en HbbTV tjeneste som
distribueres via antenne tv (DTT nettet) og kabel tv. Ved et enkelt tryk på tv
fjernbetjeningens røde knap kan man skifte mellem broadcast tv og internet tv let og
enkelt.
DR har udviklet en ”Rød knap” / HbbTV tjeneste som i dag med stor succes giver seerne
adgang til ”DRTV” på Smart tv med programmer fra alle DR kanaler.
Pilotprojektet har forbillede i ”Rød knap” lokal tv portaler i Tyskland, hvor det i en
årrække har eksisteret og giver adgang til lokal tv programmer på alle typer
distributionsnet.
Links vedrørende ”Rød knap” / HbbTV:
o DR præsentationsvideo: www.youtube.com/watch?v=eb8mC2IR3bY
o Information om lokal tv portalen og distribution i Tyskland:
www.lokal-tv-portal.de/
o Demo af tysk lokal tv portalen: www.youtube.com/watch?v=t6QqkePY-m8

9. Forslag til ny medieaftale om ikkekommerciel lokal-tv
Ikkekommerciel lokal-tv skal kvalitetsudvikles og udgøre en større andel af det samlede danske
mediebillede. Digital dannelse og digitale deltagelse er en del af den danske kulturarv fra
Grundtvig og højskolebevægelsen til folkeoplysning og demokratisk engament. I en global
verden fyldt med falske nyheder er der brug for konkret lokalt indhold, der styrker
sammenhængskraften i Danmark.

Forslag til ny medieaftale om ikkekommerciel lokal-tv
1. Public Asses og Lokal forankring
Sendesamvirkerne pålægges public access 3,5 time per uge, hvor borgere og Ngo-er kan
få afviklet deres programmer.
2. Digital Follkeoplysning
Kanal Hovedstaden ydes et tilskud på 5 mio. kroner årligt til pilotprojektet Digital
Folkeoplysning. Projektet har til formål at afprøve samspillet mellem flow-tv og VoD på
nettet og via HbbTV i samarbejde med civilsamfundet og borgere med særlige behov.
3. Tv til borgere med særlige behov
Sendesamvirkerne pålægges at afvikle 3,5 time pr. uge til producenter af tv til borgere
med særlige behov, så hele denne målgruppe inkluderes i ikkekommerciel lokal-tv.
De eksisterende landsdækkende sendetilladelser, der producerer tv til borgere med
særlige behov forsætter deres virksomhed og sender 3.5 time pr uge.
4. Distribution
Ikkekommerciel lokal-tv skal have egen kanal 24/7.
Ikkekommerciel lokal-tv skal omfattes af ”must-carry” reglerne og distributører skal
informere om kanalen.
Der skal afsættes HD-kapacitet i DTT sendenettet til ikkekommerciet lokal-tv.
”Must carry” reglerne reguleres til at sikrer alle til en tv-kanal hørende tjenester inklusiv HbbTV
fremføres komplet og uændret i alle tv distributionsnet.
5. Regelforenkling og stabile rammebetingelser
Tilskudsordningen og rammebetingelserne for ikkekommerciel lokal-tv skal forenkles og
gøres mindre bureaukratisk.Det nuværende tilladelsessystem skal erstattes af en
ordning der bygger på mere armslængde til Radio- og tv-nævnet.Tilladelsesindehaverne
skal sikres flerårige stabile økonomiske rammevilkår. Antallet af genudsendelser
nedsætte til 3 ud af 10 timer pr tilladelse.
Der udstedes 10-årige tilladelser til ikkekommerciel lokal-tv.
6. Økonomi.
Der afsættes 55.5 mio kroner( 37 tilladelser) årligt til ikkekommerciel lokal-tv i en
selvstændig pulje. 1.5 mio kroner per sendetilladelse fra 2019.
Der afsætte en pulje på 7.4 mio kroner, 200.000 kroner per tilladelse som ydes som et
tilskud til Sendesamvirket. Dette tilskud har til formål at sikre stabilitet og kvalitet og
skal finansiere public access, uddannelse, programafvikling og markedsføring.
Tilskudsbeløbene reguleres iht. licensen og udbetales som et minimum i aftaleperioden.