Min By – erindringsbilleder – og lidt mere, Del 2 af 2

I ”Min By – erindringsbilleder – og lidt mere” fortæller John Lundgren om de københavnske sporvogne illustreret med hans mange tegninger, som kan noget, som fotografier ikke kan.

Om John Lundgren:

John Lundgrens store (fritids) interesse var sporvogne. Han var medstifter af Sporvejsselskab i 1965 og var gennem årene et aktivt medlem. Med baggrund i sin uddannelse som kemigraf layoutede han Sporvejshistorisk Selskabs (SHS) medlemsblad BYtrafik og de mange andre bogudgivelser som SHS har udgivet gennem årene – og stadig gør. John Lundgren arbejdede på Reproteknisk Fagskole, hvilket gav ham mulighed for at producere nogle skrifter om de københavnske sporvognslinjer, hvis linjefarver han gik meget op i.

John Lundgren skrev og tegnede fire sporvognsbøger (Min by, erindringsbilleder – og lidt mere, 2000; København – sporvognenes by, 2003; På skinner – i storbyens gader, 2005; og Sporvogne – fra heste til düsseldorfere, 2006), som alle blev til tv-programmer med ham selv som fortælleren, produceret af Benny Haugshøj og sendt på Kanal København (nu: Kanal Hovedstaden).

John Lundgren blev født i 1930 og døde i 2008 77 år gammel.

TVF 802

Share This