Dialog – Syrien hvad er op og hvad er ned

Folkemødet på Bornholm er debattens smeltedigel, hvor meget debatteres, også det der sker ude i den store verden, og som har indflydelse på livet i Danmark.

Dette program handler om konflikten i Syrien, hvor det er naturligt at stille en række spørgsmål.

Handler konflikten i Syrien efterhånden mere om eksterne aktører, der gennem proxy-krig forfølger egne nationale interesser, end borgerkrig og ønsket om forandring, indflydelse og bedre vilkår over for fastholdelse af absolut magt i hænderne på Bashar al-Assads regime? Konflikten i Syrien, der begyndte som folkelige protester, ændrede sig hurtigt til væbnet oprør, og sidenhen til reel borgerkrig. Et fragmenteret oprør, løst og delvist forbundet under den såkaldte Frie Syriske Hær på den ene side, har i syv år kæmpet imod Bashar al-Assads brutale regime understøttet af et omfattende sikkerhedsapparat bestående af såvel konventionelle som paramilitære styrker. Verden har forfærdet været vidne til en beskidt og brutal konflikt, hvor et handlingslammet internationalt system ikke har været i stand til effektivt at standse volden og bringe konflikten effektivt til ende. Hvad er perspektiverne for Syrien og dets nødlidende befolkning?

Medvirkende i programmet er Ole Kværnø, Dekan, Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, Ph.D. og lektor ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet, Lars Cramer-Larsen, Militæranalytiker og sous chef ved Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet og Mikkel Storm, Major, Cand. Polit, Forsvarsakademiet.

Programansvarlig er Stig Ekman

TVK18-168

Share This