Mød den nye stadsarkitekt

For fem dage siden tiltrådte Camilla van Deurs sin nye stilling som stadsarkitekt i Københavns Kommune. Stillingen har ingen formel beslutningsmagt, men tillader indflydelse i Borgerrepræsentationen, udvalgene, hos politikerne osv.

Camilla van Deurs fortæller her om de opgaver hun forudser hun kommer til at beskæftige sig med: klimasikring, ændringer af gadernes indhold efterhånden som forretningerne flyttes over på nettet, ændringer af grundsalgsmodellen, så andre end store entreprenørfirmaer kan bygge i København, byggeselskabernes sociale ansvar, borgerindflydelse og meget andet. Vært i BLOX er kulturgeograf Lars Fjendbo Møller.