Weekendredaktionen #94: Zoologisk Have

Finn og Boris er tilbage fra sommerferie og nu er de taget i Zoologisk Have. Pressechef Jacob Munkholm Hoeck har nemlig lovet at vise dem rundt og de får rigtig travlt, for de skal både hilse på elefanter, isbjørne, næsehorn, pelikaner, giraffer og så skal der vælges en favorit blandt Havens mange flotte dyr. De skal selvfølgelig også se det splinternye panda-anlæg, hvor ZOOs to nye beboere, Xing Er og Mao Sun, for nylig er flyttet ind efter en lang flyvetur fra Kina.